Møder og aktiviteter

De fleste gilder har både kvinder og mænd som medlemmer, men nogle steder findes såvel “rene” kvinde- som mandsgilder.

Gildeledelsen består af: Gildemester (formand), gildekansler (sekretær) og gildeskatmester (kasserer). Desuden er der udpeget eller valgt en faneherold og en dørherold. Gildet er delt op i grupper, svarende til spejdertidens patruljer.

Gildehallen er et møde for alle medlemmer i gildet og er præget af vores traditioner.Den enkelte gildemester bestemmer, hvordan han/hun ønsker at afvikle gildehallen. Dog er gildehallen et vigtigt middel til at inspirere deltagerne, til at efterleve vores formål og idégrundlag. Med andre ord – gildehallen er gildets etiske værksted.Oftest afsluttes en gildehal under hyggelige former med spisning, sang og underholdning, samt meddelelser til gildebrødrene om kommende aktiviteter.

I de fleste gilder sammensætter gildeledelsen nye grupper hvert andet eller hvert tredje år. Hver gruppe består af 6-8 gildebrødre, der samles en gang om måneden på skift i hinandens hjem. Grupperne tilrettelægger oftest selv disse møders indhold. Undertiden påtager grupperne sig også opgaver, som gildet er enedes om at tage sig af.

Gildetinget svarer til andre foreningers årlige generalforsamling. Tinget er gildets øverste myndighed.

I svendetiden deltager den nye gildebror i alle gildets aktiviteter, og efter et par år aflægges væbnerløftet, efter at man har deltaget i en væbnerforberedelse.

I væbnertiden øges kravet til en mere aktiv indsats for gildet, og gildebroren har med aflæggelsen af væbnerløftet, bl.a. lovet at arbejde med sig selv, og at tage et medansvar for gildets trivsel. Aflæggelse af væbnerløftet er obligatorisk efter ca. 2 år.

I riddertiden øges kravet yderligere, idet gildebroren med ridderløftet forpligter sig til at efterleve dette, uden de forbehold som svende- og væbnerløfterne indeholder. Det er en væsentlig forskel, og derfor er det helt frivilligt at aflægge ridderløftet, i modsætning til det obligatoriske væbnerløfte.