Sct. Georgs Gildet - spejderidéen for voksne
Hvad er Sct. Georgs Gilderne?

Sct. Georgs Gilderne i Danmark, der har udgangspunkt i spejderbevægelsens principper, er et fællesskab for voksne, hvor medlemmerne tilstræber at leve efter gildeidealerne og at omsætte disse i praksis.

  • Gildebevægelsen er åben for alle uden hensyn til oprindelse, race eller tro.
  • Gilderne arbejder i overensstemmelse med et formål, et princip og en metode.


Sct. Georgs Gildernes formål er:

  • At sikre det enkelte medlems mulighed for personlig udvikling.
  • I fællesskab med andre medlemmer at påtage sig humanitære opgaver i lokalsamfundet – nationalt og globalt.

Sct. Georgs Gilderne tager ikke stilling i partipolitiske anliggender. Derimod forventes det, at medlemmerne tager stilling i samfundsmæssige, etiske og religiøse formål.


Gildeprincippet er 3 delt og danner grundlag for vores arbejde:

  • Den enkelte har ansvaret for sin egen personlige udvikling.
  • Den enkelte tager ansvar overfor eget Gilde og Gildebevægelsen.
  • Den enkelte viser ansvar overfor det samfund, vi er en del af.

Dette princip genfinder vi i Gildeloven og Gildeløftet.


Arbejdsformen kan være:

  • Personlig udvikling gennem svende-, væbner- og riddertid for at tilsikre, at den enkelte altid besidder de kompetencer , der skal til, for at fællesskabet kan udføre sine opgaver.
  • Arbejde i grupper, hvor man støtter hinanden i udførelsen af de enkelte aktiviteter, f. eks. indsamlinger til humanitære formål.
  • Projekter, hvor man samles i interesse fællesskaber, med henblik på at løse specifikke opgaver på tværs af organisationen.
  • Debatskabende aktiviteter og møder i Gildet.


Fællesskabskultur i Sct. Georgs Gilderne i Danmark

Personlig udvikling

  • Vi involverer os, søger ny viden, deler viden, hjælper på eget initiativ.
  • Vi arbejder på at udvikle os til ”HELE” mennesker.
  • Vi tager personlig stilling til grundlaget for vores tilværelse, herunder åndelige og etiske spørgsmål.
  • Vi lytter, giver positiv kritik og respekterer forskellighed.
  • Vi udvikler vores sociale netværk.

Fællesskabet

  • Vi respekterer andres værdier og anerkender faglighed og kompetencer.
  • Vi viser empati og anerkender, at vi er forskellige og opfordrer til åbenhed.
  • Vi bakker op om vores Gilde og Gildebevægelsen.
  • Vi udvikler vores Gilde og Gildebevægelsen i takt med samfundets udvikling.

Samfundet

  • Vi er aktive i lokalsamfundet og handler dels selvstændigt og dels i fællesskab.
  • Vi er parate til at engagere os i relevante opgaveløsninger.
  • Vi støtter spejderarbejdet i lokal området.
  • Vi udvikler og støtter humanitært arbejde.
  • Vi tager ansvar i samfundet.
  • Vi værner om miljøet og vore nationale værdier.
  • Vi arbejder for international forståelse.


Hvem kan blive gildebror?

I Sct. Georgs Gilderne kan både kvinder og mænd optages som gildebrødre når de:

- har nået den til enhver tid gældende myndighedsalder.

- er nuværende eller tidligere medlemmer af et spejderkorps, eller viser interesse for spejder- og gildebevægelsen.

- går ind for gildebevægelsens idégrundlag og formål.

Før optagelse bliver det nye medlem grundigt oplyst om gildebevægelsens idé, formål, love og løfter samt de aktiviteter, som det pågældende gilde arbejder med.

Gildebrødrenes forståelse af bevægelsens formål og deres aktive deltagelse i arbejdet, søges udviklet gennem svende-, væbner- og riddertid og i forbindelse hermed arbejdes der med den personlige udvikling.

Optagelse

Nye gildebrødre optages som svende i en gildehal og indtræder straks i en gruppe, som typisk består af 6-8 gildebrødre (svarende til spejdertidens patrujle).

Bliv gildebror!


I gildebevægelsen samles vi om små og store opgaver, som vi pålægger os selv - altså personlig udvikling og en naturlig fortsættelse af en spændende spejdertid med dens forskellige oplevelser.

Noget at det vigtigste er, at vi har det godt sammen - og kan slappe af i hinandens selskab.

Vi håber, at du har lyst til at opleve det gode kammeratskab blandt ligesindede, hvor du holder dig aktiv og i vigør som medmenneske.

Møder og aktiviteter

De fleste gilder har både kvinder og mænd som medlemmer, men nogle steder findes såvel "rene" kvinde- som mandsgilder.

Gildeledelsen består af: Gildemester (formand), gildekansler (sekretær) og gildeskatmester (kasserer). Desuden er der udpeget eller valgt en faneherold og en dørherold. Gildet er delt op i grupper, svarende til spejdertidens patruljer.

Gildehal

Gildehallen er et møde for alle medlemmer i gildet og er præget af vores traditioner.
Den enkelte gildemester bestemmer, hvordan han/hun ønsker at afvikle gildehallen. Dog er gildehallen et vigtigt middel til at inspirere deltagerne, til at efterleve vores formål og idégrundlag. Med andre ord - gildehallen er gildets etiske værksted.
Oftest afsluttes en gildehal under hyggelige former med spisning, sang og underholdning, samt meddelelser til gildebrødrene om kommende aktiviteter.

Gruppemøder

I de fleste gilder sammensætter gildeledelsen nye grupper hvert andet eller hvert tredje år. Hver gruppe består af 6-8 gildebrødre, der samles en gang om måneden på skift i hinandens hjem. Grupperne tilrettelægger oftest selv disse møders indhold. Undertiden påtager grupperne sig også opgaver, som gildet er enedes om at tage sig af.

Gildeting

Gildetinget svarer til andre foreningers årlige generalforsamling. Tinget er gildets øverste myndighed.

Svendetiden

I svendetiden deltager den nye gildebror i alle gildets aktiviteter, og efter et par år aflægges væbnerløftet, efter at man har deltaget i en væbnerforberedelse.

Væbnertiden

I væbnertiden øges kravet til en mere aktiv indsats for gildet, og gildebroren har med aflæggelsen af væbnerløftet, bl.a. lovet at arbejde med sig selv, og at tage et medansvar  for gildets trivsel. Aflæggelse af væbnerløftet er obligatorisk efter ca. 2 år.

Riddertiden

I riddertiden øges kravet yderligere, idet gildebroren med ridderløftet forpligter sig til at efterleve dette, uden de forbehold som svende- og væbnerløfterne indeholder. Det er en væsentlig forskel, og derfor er det helt frivilligt at aflægge ridderløftet, i modsætning til det obligatoriske væbnerløfte.

Gildehallen

Vandrehal

Vandrehallen er det tidsrum af ca. en halv times varighed, forud for den egentlige gildehal, hvor man har tid til at hilse på hinanden inden gildehallen starter.

Gildehal

Der er flere former for gildehaller, nemlig gildehal med eller uden optagelse af svende eller væbnere. I sommertiden, når vi flytter gildehallen udendørs, kalder vi det en friluftsgildehal. Gildet holder normalt 4 - 5 gildehaller om året.

Gildehallen er til for gildets medlemmer, og skal først og fremmest være rettet mod gildebrødrene. Dette forhindrer dog ikke, at gæster kan deltage i gildehallen.

Ligesom spejderne har deres ritualer, har vi også vore.
Ritualer for hvordan man kan holde en gildehal er beskrevet til støtte for gildeledelsen, men den enkelte gildemester kan suverænt bestemme, hvordan han/hun ønsker at afvikle gildehallen. Gildehallen er dog et vigtigt middel til at inspirere deltagerne, til at efterleve vores formål og idégrundlag.

Eftergildehal

Eftergildehallen er som regel arrangeret af en af grupperne, og er det samvær, der finder sted efter en gildehal. Oftest er det kammeratlig hygge med spisning, sang og underholdning, ligesom der er meddelelser til gildebrødrene om kommende aktiviteter.